FAQ om coronavirus: Det skal du vide som behandler

Her kan du læse svar på de mest almindelige spørgsmål om coronavirus (COVID-19) fra medlemmer. 

Er du lønmodtager?

Som offentligt eller privat ansat lønmodtager er det en god ide at orientere dig i arbejdspladsens retningslinjer. Hvis arbejdspladsen ikke har retningslinjer, kan du – evt. sammen med din TR eller AMR – efterspørge retningslinjer.

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn.

Der vil dog være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, hvorfor en sådan lønreduktion først kan ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.

Såfremt din arbejdsgiver vælger at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse.

Du skal være opmærksom på, at vi er i en meget særlig situation, og at din arbejdsgiver derfor nok har et stort spillerum. Men kontakt altid din fagforening eller A-kasse, inden du siger ja til lønnedgangen.

Coronavirussen påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed komme til at skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på varer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang skulle følges.

Bemærk også muligheden for at indgå aftaler om arbejdsfordeling (som alternativ til afskedigelser), som også er beskrevet her på siden.

1. Syg med Corona-virus

Hvis du er syg, og er ansat med løn under sygdom, har du ret til løn.

2. Får jeg løn, når jeg er blevet bedt om eller pålagt at arbejde hjemmefra?

Ja, du er berettiget til at få løn for det arbejde, som du udfører. Dette gælder, uanset om det er på arbejdspladsen eller uden for arbejdspladsen.

3. Hvilke rettigheder har jeg, hvis min arbejdsgiver hjemsender mig, fordi der ikke er mere arbejde eller uden pålæg om at arbejde hjemmefra?

Offentligt ansatte
Statsministeren har garanteret, at offentligt ansatte får løn, selvom de sendes hjem.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Privat ansatte
Det er DMT's opfattelse, at man som udgangspunkt er berettiget til sædvanlig løn, hvis ens private arbejdsgiver hjemsender en, fordi der ikke er noget arbejde, som man kan udføre.

Vi er bevidste om, at nogle arbejdsgiverforeninger ikke er enige i denne opfattelse, og at ansatte flere steder hjemsendes uden løn med henvisning til force majeure. Arbejdsgiverne har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor undlade at udbetale løn, men dette kan bestrides, hvilket vil betyde, at det skal afgøres af retten, hvem der har ret. I givet fald skal man huske at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Provisionslønnede
Det er DMT's opfattelse, at provisionslønnede er berettiget til den løn, som de ellers ville have tjent, hvis de ikke var blevet hjemsendt. Der må således tages udgangspunkt i den gennemsnitlige indtjening i de seneste 3 måneder.

Vi er bevidste om, at flere arbejdsgiverforeninger ikke er enige i denne opfattelse, og at ansatte flere steder hjemsendes uden løn med henvisning til force majeure. Arbejdsgiverne har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor undlade at udbetale løn, men dette kan bestrides, hvilket vil betyde, at det skal afgøres af retten, hvem der har ret. I givet fald skal man huske at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger til personer, der er i en særlig risikogruppe, og de vurderer også, at anbefalingerne tilmed vedrører gravide. Det kan være vanskeligt at overholde anbefalingerne, når man skal møde på arbejde, og måske særligt hvis man har patientkontakt. Det er en lægelig vurdering, om det er forsvarligt at gå på arbejde, og man skal tale med sin læge herom.

Hvis man er i en særlig risikogruppe, kan lægen vurdere, om man bør sygemeldes.

Hvis man er gravid, vil lægen vurdere, om arbejdet kan varetages uden risiko for fosteret. Hvis det ikke er muligt, kan lægen sygemelde dig.

Hvis din arbejdsplads i den aktuelle situation oplever, at der på flere områder mangler hænder til at løfte nogle centrale opgaver, så vil det være en krisesituation. Det vil nødvendiggøre, at disse opgaver bliver varetaget bedst muligt af dem, som er til rådighed. Det kan betyde, at vi behandlere bliver bedt om at bistå bedst og bredest muligt til at løfte disse opgaver, og at vi bliver bedt om at bistå med opgaver, som ligger ved siden af vores normale opgaver, f.eks. plejeopgaver.

Den nuværende krisesituation vil kræve, at vi alle sammen løfter i flok. Det er også den tilgang, som DMT har.

Det er naturligvis en forudsætning, at du som medarbejder får din løn, som du plejer. Og at det er fagligt forsvarligt, at du løser den pågældende opgave.

Offentligt ansatte
Statsministerens udtalelse om, at offentligt ansatte sendes hjem med løn, betyder, at man ikke skal afspadsere eller holde ferie under hjemsendelsen. Til gengæld står man til rådighed for arbejdsgiveren, og må forvente at skulle arbejde, når man får udbetalt almindelig løn.

Privatansatte
Hvis arbejdspladsen er omfattet af en force majeure situation, kan ferie varsles med kortere varsel end en måned. På mange private arbejdspladser, hvor der ingen kunder er, vil situationen lige nu opfylde kriterierne for force majeure. Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Det forudsætter dog, at du har ferie tilbage, og at du ikke tidligere har indgået en aftale med din arbejdsgiver om, at ferien overføres til næste ferieår.

Arbejdsgiver skal erstatte eventuelt økonomisk tab på grund af ændringen af planlagt ferie.

Som udgangspunkt har du ikke ret til at udeblive fra dit arbejde på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Hvis du har spørgsmål om fx smittefare på arbejdspladsen, kan du kontakte din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, eller du kan gå direkte til din arbejdsgiver.

DMT mener ikke, at det har betydning, om det er danske eller udenlandske sundhedsmyndigheder, der træffer afgørelse om karantæne eller hjemsendelse.

Hvis man derimod af andre grunde bliver forhindret i at rejse hjem fra en ferierejse, f.eks. fordi flyselskabet aflyser flyvningen, og du ikke kan skaffe anden transport, vil det være en force majeure-situation, og du vil ikke kunne opsiges for udeblivelse. Som udgangspunkt vil du dog ikke have ret til løn i en sådan situation.

Som arbejdsgiver er det dit ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det betyder bl.a., at du skal sørge for at minimere eller begrænse risiko for smitte mellem medarbejdere, hvilket fx kan betyde, at du må lukke klinikken i en periode.

Dine medarbejdere har også ansvar for at undgå smitte kolleger (eller patienter). Ansatte skal derfor fortælle dig som arbejdsgiver, hvis de har været på rejse i et område, hvor mange er smittede med Corona-virussen.

Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens vejledning i forhold til personale på sundheds- og ældreområdet 

Som arbejdsgiver kan du ikke pålægge en medarbejder karantæne, men som udgangspunkt kan du godt sende en medarbejder hjem på grund af frygt for smitte. Pt. anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke hjemmekarantæne til personer, der ikke udviser symptomer på smitte.

Hvis du hjemsender en medarbejder af frygt for smitte, skal du betale medarbejderens løn som normalt.

Din medarbejder må anses for sygemeldt. Du kan som arbejdsgiver bede om lægelig dokumentation (en lægeerklæring) ligesom ved almindelig sygdom. Medarbejderen har krav på sin almindelige løn. 

Medarbejderen kan ikke give sig selv karantæne, og det er ulovligt fravær at blive væk fra sit arbejde uden en saglig begrundelse, dvs. et pålæg eller en aftale med sundhedsmyndigheder eller en læge om at blive sat i karantæne.

DMT opfordrer til, at man tager sine medarbejderes bekymringer alvorligt og tager hånd om at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Du vil som leder kunne aftale med din medarbejder, om der er opgaver, han/hun kan udføre under karantænen. Hvis medarbejderen udfører arbejde for din virksomhed, vil du ikke have ret til eventuel sygedagpengerefusion for de timer, medarbejderen arbejder.

Er medarbejderen syg, kan du derimod ikke pålægge medarbejderen arbejde.

Nej. Ifølge Helbredsoplysningsloven må du som arbejdsgiver ikke som udgangspunkt spørge om årsagen til sygefravær, og medarbejderen har ikke pligt til at oplyse det.

På den offentlige hjemmeside virksomhedsguiden.dk kan du få svar på mange af de spørgsmål, du som arbejdsgiver kan have om coronavirussen.

Særlige forhold for selvstændige

Nogle forhold for selvstændige behandlere er vanskelige at besvare helt klart. Situationen ændrer sig og dermed også, hvordan man skal forholde sig.

Hvor fastansatte, der bliver pålagt at blive hjemme i karantæne eller hjemme i øvrigt, har ret til løn, så tyder alt på, at selvstændige og freelancere desværre selv kommer til at bekoste den tabte arbejdsfortjeneste i perioden.

Ja, det må du. Vi anbefaler, at du af forsigtighedshensyn anvender handsker og selvfølgelig i øvrigt overholder alle skærpede regler for god håndhygiejne, herunder håndvask og afspritning af hænder, brikse osv. inden og efter hver patient – og i det hele taget følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen.

Ja, det må du for al ikke-kritisk behandling skal udskydes. Alt personale i sundheds- og ældresektoren, der i henhold til ovenstående kan defineres som i nær kontakt med bekræftede tilfælde af COVID-19, har en særlig skærpet forpligtigelse til efterfølgende at udvise særlig opmærksomhed på symptomer på COVID-19, såkaldt selvmonitorering.

Som selvstændig erhvervsdrivende har du ret til sygedagpenge efter 14 dages sygdom (det er uafklaret om de nye regler om sygedagpenge fra første dag også omfatter selvstændige).

Nogle har tegnet forsikring, så de opnår denne ret efter 1-3 dages sygdom.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er syg?

Det følger af sygedagpengeloven, at selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge efter 14 dages sygdom (den såkaldte egenperiode).

Regeringen har fremsat et hastelovforslag, som udvider retten til sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som er uarbejdsdygtige grundet smitte med coronavirus. Når loven er vedtaget, vil det indebære, at du som selvstændig erhvervsdrivende kan få sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter 14 dages sygdom.

Man skal være opmærksom på, at det er de almindelige regler, som gælder, hvis man er sygemeldt af andre grunde end coronavirus. Således vil man i dette tilfælde først have ret til sygedagpenge efter 14 dages sygdom, såfremt man ikke har tegnet en forsikring, så man opnår ret til sygedagpenge efter 1-3 dages sygdom.

Det bemærkes, at sygedagpengelovens øvrige betingelser stadig skal være opfyldt (eksempelvis beskæftigelseskravet).

Ordningen er midlertidig, og den vil gælde fra den 27. februar 2020 til den 1. januar 2021.

Lovforsalget forventes vedtaget den 17. marts 2020.

DMT anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er sendt i hjemmekarantæne (ikke blot hjemsendt)?

Du vil som selvstændig erhvervsdrivende kunne opnå ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, hvis du ikke kan varetage dit arbejde på grund af ”…en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19.” Det er således i dette tilfælde en betingelse, at du tilhører en af de grupper, som sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmekarantæne, og du er forhindret i at udføre dit arbejde grundet hjemmekarantænen.

Dette kræver altså, at du er sendt i egentlig hjemmekarantæne. Hvis du blot er sendt hjem, fordi klinikken er lukket, eller du følger de generelle anbefalinger om ikke at udføre behandlinger for at undgå smittespredning, er du ikke omfattet af denne særlige udvidelse af sygedagpengereglerne.

Det bemærkes, at sygedagpengelovens øvrige betingelser stadig skal være opfyldt (eksempelvis beskæftigelseskravet).

Ordningen er midlertidig, og den vil gælde fra den 27. februar 2020 til den 1. januar 2021.

Lovforsalget forventes vedtaget den 17. marts 2020.

DMT anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Kan jeg få dagpenge, når jeg ikke er syg med coronavirus eller i karantæne, men blot er sendt hjem eller ingen indtjening har?

På nuværende tidspunkt er der ikke lempet på dagpengereglerne for selvstændige erhvervsdrivende. Det betyder, at du som udgangspunkt skal lukke din virksomhed ned og opfylde et indkomstkrav for at blive berettiget til dagpenge. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke mulighed for at undgå dagpengereglernes karantæne-bestemmelser ved nedlæggelse af dit CVR-nummer.

Det er imidlertid muligt at modtage supplerende dagpenge i 30 uger, såfremt du som selvstændig erhvervsdrivende opfylder kravene for at modtage supplerende dagpenge.

DMT anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Ja, arbejdsgiver og medarbejdere kan vælge at nedsætte arbejdstiden gennem en aftale som alternativ til opsigelse.

Reglerne for arbejdsfordeling er lempet i forbindelse med COVID-19.

Ved en arbejdsfordeling nedsættes arbejdstiden, uden at man opsiger medarbejderen. Samtidig med at arbejdstiden nedsættes, kan medarbejderen få supplerende dagpenge.

Læs mere på om arbejdsfordeling som alternativ til afskedigelse på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Arbejdsfordeling etableres ved, at arbejdsgiver og medarbejdere sammen aftaler, at man i en kortere periode går ned i tid for at undgå opsigelser. Der kan etableres arbejdsfordeling i op til 13 uger. Medarbejderen skal være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse for at kunne modtage dagpenge. Det er fortsat et krav, at medarbejderen opfylder de almindelige betingelser for dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.

Normalt skal arbejdsfordeling varsles med en uges varsel over for jobcentret. Nu kan den træde i kraft samme dag den varsles. Klinikken kan sende aftale om arbejdsfordeling til jobcentret pr. e-mail.

Alle medarbejdere på arbejdspladsen/afdelingen skal underskrive aftalen, for at der kan etableres arbejdsfordeling. Og der skal være mindst to medarbejdere på arbejdspladsen, som kan omfattes af aftalen.

Her er de samlede betingelser for arbejdsfordeling i den aktuelle situation:

  • Medarbejderen skal være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.
  • Arbejdsfordelingen skal ske efter en kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden.
  • I aftalen skal det fremgå, at den enkelte medarbejder kan frigøre sig uden varsel for at tage anden beskæftigelse med højere arbejdstid.
  • Hvis bare en medarbejder ikke vil deltage, kan man ikke etablere arbejdsfordeling.
  • Aftalen skal anmeldes til det lokale jobcenter (kan gøres elektronisk).
  • Medarbejdere på barselsorlov skal ikke omfattes, medmindre barslen slutter under arbejdsfordelingen.
  • Følgende blanketter skal bruges til at indgå aftalen:
    https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/ab292.pdf
    https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/ab293.pdf
  • Arbejdstiden nedsættes med mindst hele 2 dage pr. uge. Man kan også veksles mellem 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.
  • Arbejdsgiver må ikke opsige grundet arbejdsmangel under arbejdsfordelingen. Afskediges en medarbejderen grundet arbejdsmangel stopper arbejdsfordelingen for alle.
  • Alle i virksomheden eller afdelingen skal være på samme vilkår vedrørende arbejdsfordelingen.
  • Arbejdsgiver betaler 1. og 2. ledighedsdag (g-dage) for hver periode arbejdsfordelingen er gældende. Hvis klinikken f.eks. indgår arbejdsfordelingen for 13 uger, skal der således kun betales g-dage én gang).

Ja, a-kasserne betaler fortsat dagpenge, sygedagpenge, feriedagpenge og efterløn som normalt.

Myndighederne har imidlertid suspenderet beskæftigelsesindsatsen (at du skal være aktivt jobsøgende), således at reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er blevet stærkt begrænsede.

Du skal være opmærksom på, at situationen løbende kan ændre sig, og at suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen kun er midlertidig. Hold dig løbende orienteret på a-kassernes hjemmesider:

DSA’s hjemmeside om corona-situationen

ASE’s hjemmeside om corona-situationen

DMT anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

  DANSKE MASSØRER OG TERAPEUTER . ALTERNATIV BEHANDLING PÅ DEN SERIØSE MÅDE